Selvom Bodø/Glimt lod være med at aktivere købsoptionen efter lejeaftalen, forsøger klubben nu at få FC Midtjyllands angriber Ola Brynhildsen gjort til en fast del af truppen.
Ifølge lokaljournalist Freddy Toresen er der allerede en løsning under opsejling bag kulisserne, men det hele afhænger af, hvad handlen ender med at koste. Den 26-årige nordmand nåede at lægge ud med to oplæg i Bodø/Glimt, før en skade satte en stopper for resten af opholdet.
Brynhildsen er fortsat bundet til FC Midtjylland på en kontrakt, der løber til 2027, men hans plads er presset af den hårde konkurrence i angrebet, blandt andet fra Mikael Uhre.
