Midt under F.C. Københavns træningslejr i Spanien fortæller sportsdirektør Sune Smith-Nielsen i et interview, hvor langt klubben er i transfervinduet, og at han sammen med trænerstaben arbejder intenst med planerne for førsteholdet. Han kalder femtepladsen i Superligaen for et skuffende resultat og ser tilbage på efteråret på tværs af de tre turneringer. Derudover kommer han ind på talentudviklingen med et nyt fokus samt sin egen rolle som direktør. Interviewet blev optaget lørdag, inden træningskampen mod SK Brann.
