For at give Oskar Boesen den spilletid, han mangler til at tage næste skridt, sender Silkeborg IF ham væk på lejeaftale. Den 20-årige midtbanespiller skal i stedet tørne ud for Stabæk i Norges næstbedste række.
Boesen har i indeværende sæson fået otte optrædener i 3F Superligaen og står samlet noteret for 50 kampe på Silkeborgs førstehold. Ifølge sportschef Jesper Stüker skyldes udlejningen, at konkurrencen i Silkeborg gør vejen til en fast startplads for lang i foråret, og derfor er flere minutter på banen nødvendige for hans udvikling.
