Efter beslutning på generalforsamlingen den 21. oktober 2025 har Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S gennemført en nedsættelse af aktiekapitalen. Kapitalen er dermed reduceret fra 285.166.366,50 DKK til 114.066.546,60 DKK.
Nedsættelsen er foretaget til pari og er overført til reserve i medfør af selskabslovens § 188, stk. 1. I den efterfølgende proklamationsperiode blev der ikke modtaget nogen krav.
Ændringen blev registreret hos Erhvervsstyrelsen den 11. december 2025 og er gennemført ved, at aktiernes stykstørrelse er ændret fra 0,25 DKK til 0,10 DKK pr. aktie, mens antallet af aktier er uændret. Nasdaq Copenhagen har fået besked, og de ajourførte vedtægter kan findes på selskabets hjemmeside.
