Når Esbjerg fB møder Kolding IF i sæsonpremieren hjemme den 25. juli, arrangeres en fælles fanmarch som optakt. Initiativet står Nordvestkurve Esbjerg bag og henvender sig til EfB-fans. Samlingen finder sted i Skolegade kl. 10.00, og kl. 13.00 går marchen mod stadion. Samtidig fyres der op for en forpladsfest fra kl. 13.00 med mad, drikke og musik.
