Et økonomisk mellemværende hænger nu over Pep Biel, der tidligere tørnede ud for FC København. I Statstidende fremgår det, at den 29-årige spanier bliver mødt med et krav på 99.258 kroner, som knytter sig til en flytteudgift, der ikke er blevet betalt i forbindelse med hans exit fra klubben i 2022.
Beløbet opgøres med både afgifter og inkassoomkostninger, og Biel får 14 dage til at gøre indsigelse via fogedretten.
Biel kom til FCK i 2019 og blev senere solgt videre til Olympiakos. Efter skiftet har han været udlejet til både Augsburg og Charlotte FC, hvor han fortsætter sin karriere. I 2021 blev han hædret som både Efterårets Profil og Årets Profil.
