Mandag aften slår den fuldstændigt ombyggede Michael Laudrup Lounge dørene op på Brøndby Stadion i forbindelse med kampen mod Sønderjyske. Loungen er Brøndby IF’s centrale samlingspunkt for klubbens partnere og har gennemgået en gennemgribende opdatering med særligt fokus på indretning, gastronomi og funktionalitet. Målet har været at levere en hospitality-oplevelse i særklasse, der forener dansk design med Brøndby Stadions DNA. Desuden kan lokalet også bruges til arrangementer uden for kampdage.
