For at få flere minutter på banen og holde sin udvikling i gang tager den 19-årige forsvarer Oliver Klemensen nu videre til færøske 07 Vestur.
Han kom tilbage til Lyngby Boldklub i sommer på en kort aftale og nåede i efteråret at få sin seniordebut med to optrædener. Opholdet i Lyngby beskriver han som præget af gode oplevelser, et trygt miljø og en fodboldglæde, han fandt frem igen. Samtidig slår han fast, at han fra Færøerne vil følge klubben og holde med Lyngby.
