Klubber i både Italien og England har fået øje på Andreas Schjelderup. Den 21-årige norske offensivprofil, der var en markant spiller i FC Nordsjælland i perioden 2020-2023, nævnes nu i forbindelse med AS Roma og West Ham.
Efter skiftet til Benfica i starten af 2023 er det samlet blevet til 64 optrædener, og i den aktuelle sæson har han haft en begrænset rolle. Ifølge journalisten Gianluca Di Marzio kan et muligt klubskifte derfor pege mod enten Serie A eller Premier League, selv om hans aftale med Benfica først udløber i 2028.
