Med en tæt 3-2 sejr over Hobro IK åbnede AGF testprogrammet og satte samtidig gang i 2026-sæsonen, inden turen går på træningslejr i Spanien. Ved pausen havde aarhusianerne skiftet samtlige spillere.
AGF fik tidligt hul på bylden, da Patrick Mortensen stangede bolden i mål til 1-0 efter et indlæg fra Felix Beijmo, men angriberen brændte senere et straffespark. Efter pausen kom Hobro på 1-1, da Wahlstedt begik en fejl, og Sebastian Jørgensen bragte derefter AGF foran på et frispark. Hobro nåede dog også at score igen, før Janni Serra med en kølig afslutning satte punktum og sikrede 3-2.
