I sommeren 2024 var Mathias “Zanka” Jørgensen helt inde i billedet til at trække FC København-trøjen over hovedet igen. Planen var en aftale på to år, selv om han på det tidspunkt stadig var bundet af en kontrakt i Brentford. Men samtalerne endte med at gå i stykker, og comeback’et blev aldrig til noget.
I stedet fortsatte hans vej via Anderlecht og derefter LA Galaxy, hvor han nu omtales som på vej ud.
I en podcast hos DR lægger han ikke skjul på, at han er i tvivl om, hvorvidt han overhovedet skal tilbage. Alligevel kalder han det en romantisk tanke at sætte punktum for karrieren i FCK – klubben han nåede 303 kampe for.
