Før resten af året er omme, må FC Midtjylland undvære en af sine vigtigste spillere. Franculino Dju er nemlig skadet og kommer ikke i aktion i de kommende opgør mod Genk i Europa League eller mod FC Nordsjælland.
Angriberen på 21 år fra Guinea-Bissau måtte ud efter 33 minutter i den ujævne 3-3-kamp mod Viborg. Cheftræner Mike Tullberg slog onsdag fast, at Franculino er færdig for i år. Han står i denne sæson noteret for 21 mål i 30 kampe.
