Brøndby IF har inviteret den 28-årige nigerianske angriber Emmanuel Dennis ind til et kort prøvetræningsforløb i de kommende dage. Han er i øjeblikket uden klub, efter han forlod Nottingham Forest i sommer, og nu vil Brøndby først og fremmest tjekke, om han fysisk er, hvor han skal være.
Steve Cooper, der er cheftræner, har et forudgående kendskab til Dennis fra deres fælles tid i Nottingham Forest. Viser testen positive tegn, er planen, at Dennis tager med holdet på træningslejr i Spanien.
Tidligere har Dennis leveret 10 Premier League-mål for Watford i sæsonen 2021/22, og senest nåede han syv lejekampe i Blackburn.
