Brøndby IF henter Ben Godfrey ind på en lejeaftale fra Atalanta, så han er med i truppen frem til sæsonafslutningen. Den 28-årige engelske midterforsvarer slog for alvor igennem i Norwich, blev solgt til Everton i 2020 og fik sin debut for det engelske A-landshold i 2021. Siden skiftet til Atalanta i 2024 har han haft svært ved at bide sig fast og har derfor været udlejet til Ipswich og Sheffield United.
Fodbolddirektør Benjamin Schmedes peger på Godfreys store motivation, hans fysiske power og muligheden for at bruge ham i flere roller i bagkæden. I Brøndby kommer han til at spille med nummer 14 og tager med på klubbens træningslejr i Portugal.
