Efter at have sendt Jesper Cornelius videre til IK Start er Lyngby Boldklub nu i gang med at tale med Silkeborg om at hente angriberen Asbjørn Bøndergaard.
Bøndergaard er 21 år og har i Silkeborg primært stået i skyggen af Tonni Adamsen. I sidste sæson viste han dog sin målnæse på en lejeaftale i FC Fredericia, hvor han nettede 17 gange. I den nuværende sæson står han noteret for to mål og en assist i otte optrædener – og det hele er kommet i pokalturneringen.
Han var i øvrigt ikke med, da Silkeborg vandt 6-0 over Thisted i en testkamp.
