Den 18-årige Brøndby-talent Jacob Ambæk står stærkt på CIES’ nyeste rangliste og indtager niendepladsen blandt Superligaens mest værdifulde spillere. Vurderingen lyder på 9,6 millioner euro (omtrent 72 millioner kroner), og dermed er han klubbens absolut mest værdifulde spiller. Listen toppes af FC Midtjyllands Franculino med 25 millioner euro. Ambæk debuterede tidligt i sidste sæson og har i denne sæson spillet 22 kampe og scoret fire mål. Tirsdag kan hans 23. kamp blive en realitet, når Brøndby møder FC Nordsjælland.
