Semifinalelodtrækningen i Oddset Pokalen har sat AGF op mod FC Midtjylland. Aarhusianerne spiller sig videre efter en samlet 3-2 sejr over OB i kvartfinalen, mens midtjyderne har ryddet tre modstandere af vejen på stribe: 3-0 mod AaB, 4-0 mod Silkeborg IF og 6-3 mod FC Nordsjælland.
AGF og FCM har i pokalturneringen kun stået over for hinanden to gange tidligere, og begge gange endte det med et 1-0 nederlag til AGF – i sæsonerne 2007/08 og 2010/11.
Det første opgør i semifinalen spilles i Aarhus den 11.-12. februar 2026, og returen ligger den 7.-8. marts. Den anden semifinaleduél står mellem FC København og Viborg FF.
