Efter 100 dage ved roret i FC Midtjylland kan Mike Tullberg gøre status på jobbet, han overtog 2. september, da Thomas Thomasberg forlod klubben. Resultaterne taler for sig selv: På 19 kampe er det blevet til 13 sejre, tre uafgjorte og tre nederlag. Det har sendt FCM op som nummer to i både Superligaen og Europa League, og samtidig er holdet fortsat på vej mod en pokalsemifinale. Selvom hverdagen har budt på begrænsede muligheder for træning, fremhæver Tullberg præstationerne med stolthed og slår fast, at skiftet fra Dortmund til den mere jordnære klub var den rigtige beslutning.
