Når OB torsdag aften kl. 19.00 går på banen på Nature Energy Park i kvartfinalen i Oddset Pokalen mod AGF, bliver det uden Jay-Roy Grot. Den 27-årige angriber er ikke med, og hvorfor han er ude, er ikke oplyst. Bortset fra hans fravær er der ingen ændringer i truppen i forhold til sidste uges 3-1-sejr over FC Fredericia. I stedet har cheftræner Alexander Zorniger udtaget den 18-årige midtbanespiller Vitus Friis, som tidligere har fået to kampe på førsteholdet.
