Som led i samarbejdet med El Cambio-akademiet har AGF hentet to unge spillere til Aarhus: James Bogere og Hamuza Sengooba. Efter tidligere ophold på Fredensvang har de nu sat deres underskrifter på langtidsaftaler og bliver i første omgang en del af klubbens U19-trup.
El Cambio offentliggjorde nyheden med en følelsesladet video på Instagram, hvor Sengooba får besked om, at skiftet til AGF er permanent.
Ifølge AGF-direktør Carsten V. Jensen passer aftalen ind i klubbens plan om at styrke talentarbejdet og dermed gøre vejen til Superliga-holdet kortere.
