FC Midtjyllands direktør Claus Steinlein har til TV 2 Sport slået fast, at Franculino muligvis er på vej ud. Den 22-årige angriber, som oprindeligt var udtaget til AGF-kampen, er nu rykket ud af truppen i forbindelse med en potentiel transfer. Ifølge Bold er der tæt kontakt mellem FCM og Trabzonspor omkring spilleren, efter den tyrkiske klub har fremsendt adskillige bud.
